Om at vaere Pilgrim (Perigrino) – Dagligdag

Nu er det min 3. uge og jeg har laert en hel del om det at vaere pilgrim. Det er med en daglig rytme, som gentager sig dag ud og dag ind. Den stoerste forskel er at naturen er anderledes og vejret. Hermed mit bud paa at vaere Perigrino.
Efter at have sovet sammen med mellem 6 og 120 mennesker, med hertil hoerende skramlen, knitren, hosten og sidst men ikke mindst snorken i varirende lydstyrker – forresten saa er der ogsaa kirkeklokker mere eller mindre larmende i tide og utide – sker der det at for nogle starter dagligdagen omkring kl. 05.00 med skramlen og pakken og hosten og flytten paa ting, ja dette foregaar indtil kl. ca. 07.30. Omkring kl. 06.30 var mit foretrukne tidspunkt at vaagne og starte dagen, det er nu rykket til 07.00 (det bliver lyst ca. 30 minutter senere). Begynder jeg min dag.
Der pakkes rygsaek, klaedes paa, og goeres klar, saaledes at jeg kan spise morgenmad omkring kl. 07.00 eller nu 07.30. Det er en dejlig helle paa hele dagen og dens strabasser. Jeg nyder morgenen med min morgenmad og tankerne de er bare i nuet. Kl. 07.30 nu 08.00 gaar jeg saa.
Paa med rygsaekken og saa afsted. De naeste timer flytter jeg saa bare det ene ben foran det andet, og det gentager sig hele tiden. Nogle dage har det vaeret nemt andre dage har det vaeret traegt. Jeg har ikke noget der indikerer om det bliver det ene eller det andet. Saa afsted ud over stepperne. Har jeg vaeret i en by ved en flod er starten med en stigning paa nogle hundrede meter over de naeste par kilometer. Saa gaar det ellers bare derude af uden de store forandringer. Dagens forskellige afbrydelser bestaar i at komme til en bar, for at faa en tiltraengt pause. Typisk er der en med 2,5 til 3 km mellemrum. Her nydes saa en kaffe/te/Cola og meget ofte en orangejuice eller en nektarinjuice. Efter pausen gaar det saa videre. Dette forloeb gentager sig flere gange i loebet af dagen. En gang om i dette forloeb spiser jeg meget gerne omelet med kartofler. Dette forloeb straeker sig fra 5 timer til 10 timer paa en dag.
Naar jeg saa kommer frem til Albergue for natten sker indskrivningen og registrering. Herefter en fin rundvisning og introduktion til de forskellige ting i Alberguet. Rundvisningen afsluttes med at vise mig min seng. Her installerer jeg mig og varetegnet for en optaget seng er soveposen. Saa frem med den. Nu er det tid til det daglige bad. Jeg forstaar nu hvorfor der er nogle lande/arbejder hvor det er noedvendigt at bade naar du kommer hjem. Jeg kan godt sige dig at toejet er gennembloedt, og det lugter. Det er selv om jeg har drukket op til 5 litter vand i loebet af dagen. Efter badningen er det saa tid til at goere toejet fra dagen klar. Det bliver vasket i haandvask og med samme shampoo som jeg. Herefter haenges til toerre. Nu er det saa tid til at faa en lille lur. Dette er ligesom afslutningen paa dagens anstrengelser.
Efter luren er det tur til supermarkedet for at koebe ind til aftensmad eller at gaa ud og spise en af disse Perigrino menuer. 3 retters mad med en halv liter vin til. Det koster 80 kr. Der er lidt forskellige aktiviteret om aften – opdatering af dagbogen maaske gaa en tur i den lokale kirke og saa er det afslutning og klar til at gaa i seng.
Der skal vaere lukket og slukket kl. 22.00 paa et Albergue.

Tags:

3 Responses to “Om at vaere Pilgrim (Perigrino) – Dagligdag”

  1. Flemming Larsen (Logen) siger:

    Hej Jørgen
    Jeg fandt først din blog forleden og har læst om dine oplevelser. Jeg håber det går godt med bentøjet. Jeg synes godtnok du har lagt stærkt ud med mange kilometer om dagen. Jeg er godt misundelig på dig. Når jeg læser din blog kommer jeg til at tænke på mange af de samme oplevelser som jeg havde da jeg gik hvor du går nu. Hvor langt er du kommet? Har du paseret den lange opstigning til o Cebreiro.
    Jeg vil tænke på dig og ønsker dig en forsat god vandring
    Buen Camino

  2. admin siger:

    Hej Flemming,

    tak for din mail jeg svarer paa andet tidpunkt ikke mer tid

  3. admin siger:

    Hej Flemming!
    Tak for din mail. Dejligt at hoere fra dig.
    Tak jeg har det godt og har faaet slappet af saeledes at mit ben er blevet godt igen. Jeg har valgt at tage bus fra Burgos og saa til Sarria og saa gaa resten af vejen til Santiago paa en langsommere hastighed – om jeg kan. Det er gaaet godt og jeg er kommet fint i maal igaar den 16. september 2010 og har nu faaet mit Compostela bevis. Det er en sejer.
    Jeg kom ikke til at gaa ret meget mellem Burgos og Sarria. Jeg stoppede i Castrojeriz. Mit ben ville ikke mere. Derfor kom jeg ikke op af opstigningen til o Cebreiro. Det maa blive en anden gang. Det vil jeg glaede mig til.
    Nu er det saa afslapning de naeste par dage og reflektion over tanker. Jeg glaeder mig til at komme hjem og faa ro paa mig igen.

    Jeg er sikker paa at vi snart ses til et arrangement. Glaeder mig
    Mange hilsner
    Joergen

Leave a Reply