Archive for the ‘Om mig’ Category

Min El Camino tur!

torsdag, juni 17th, 2010

I går og i dag har jeg tænkt meget over dette med at tage på denne pilgrimstur. Der er sket forskellige ting på arbejde, som medfører at der ses på velvillighed med at holde vores ferie i den kommende periode af 2010. Det er måske en god mulighed for mig til at komme afsted på min pilgrimstur i august – september 2010. Det giver mig mulighed for at forberede mig en månedstid på turen inden jeg tager afsted.

Jeg kan se at det anbefales at begynde at tage nogle ture, få købt nogle gode sko/støvler at gå turen i og få disse trådt til. Få erfaring med hvad jeg skal have med af oppakning eller mere hvad er ikke nødvendigt. Få arrangeret turen til og fra Caminoen. Så der er mange ting at se på.

Det var overraskende for mig at se hvor inspireret jeg er af at skulle tage på denne tur. Så meget at jeg har en fornemmelse af det er det jeg skal.

Jeg har idag fundet følgende links til og om turen:

http://www.santiagopilgrimme.dk/

forberedelseskursus:
http://www.elcamino.dk/index.php?page=forberedelseskursus

og så denne side, som er en guide på engelsk.
http://www.caminosantiagodecompostela.com/

Ligeledes fik jeg set lidt på transport til og fra. Det ser ud til at det er overkommeligt og kan udføres for en rimelig penge.
Jeg vil se mere på det.

At være fadder!

onsdag, juni 16th, 2010

I gennem længere tid har jeg overvejet om jeg skulle blive fadder for et barn. Det vil jeg gerne ligeledes har jeg tænkt på hvilken organisation det skal være.

Jeg er kommet frem til at SOS-Børnebyerne passer mig rigtigt godt. Derfor vælger jeg dem. Det gode ved dem er at de har børnebyer i mange dele af verdenen, således at jeg kan vælge det område eller den del af verdenen, som jeg gerne vil støtte.

Der er to måder at give større på. Den ene er til en børneby. Her gives der så et månedligt beløb til et hus i en Børneby med en SOS mor og børn. Børnene har så deres lille familie her og herfra går de til de aktiviteter, som der nu er gældende for deres alder.
Det er også muligt at give til et barn. Det er også et månedligt beløb. Dette går til mad, skolegang, tøj og andre fornødenheder for barnet.

Derudover så har SOS – Børnebyerne også indtægter ved at sælge diverse materialer om SOS-Børnebyerne og herunder julekort. Overskuddet af salget går til SOS-Børnebyerne.
Jeg syntes dette er en god måde at støtte på. Jeg ved hvad pengene går til og jeg kan følge den by og det barn, som jeg støtter. Det er bare fantastisk.

“Modstand”

søndag, juni 13th, 2010

Hej igen hjemmeside. Der har i denne uge været modstand i mod at få skrevet noget om mine oplevelser eller andet, som jeg måtte have at fortælle.
De sidste par gange jeg har været til Kurbad onsdag eftermiddag, har jeg oplevet at jeg klarer lidt mindre varme. Så jeg har ikke kunnet gennemføre 2 gange saunagus. Det er ellers en fantastisk oplevelse at sidde der og modtaget både den lækre duft og så de varmen vinde. Jeg har hørt at det er helt almindeligt og det er vigtigt at lytte til kroppen.
Det har jeg jo måttet sande i dette forår, hvor jeg i januar gik ned med stress. Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Det er som om, at denne grænse ikke er langt væk og den er hele tiden meget tæt på. Jeg regner med der går mindst til en gang efter sommer før jeg har det mere på afstand og før jeg er helt på toppen, og ikke har angsten for at skride ud over kanten igen.
Denne uge på arbejde var også fantastisk. Jeg er ved at startet op, på et nyt projekt, således det kan blive afsluttet med at være implementeret i virksomheden. Det kræver både at der arbejdes og kommunikeres om forandringsledelse, samt at den tekniske løsning implementeres færdig til udrulning. Forandringsledelsen kommer fordi at dette kommunikationssystem sammen med mail- og sharepointsystemet kan benyttes til en meget mere optimal samarbejde i organisationen. Så vi skal til at vise metoder de interne processer kan løses ved hjælp af disse kommunikations medier. Det bliver alligevel spændende.
Den anden ting jeg skal i gang med er at beskrive et optimeringsprojekt, jeg har gennemført. Dette projekt kan vi optimere yderligere – således vi kan hente yderligere besparelser hjem på at have udført denne investering. Det ser ud til at den foreløbige investering vil være tilbage betalt på omkring 1,5 år. Det er lidt fantastisk.
Det blev alligevel til en del om sidste uge. God søndag til dig.

El Camino – en overvejelse

søndag, juni 6th, 2010

Hej!
Jeg har igennem et stykke tid gået og overvejet om, jeg skulle gå en tur på pilgrimsruten El Camino. Det er nok en god ide at begynde at planlægge turen og ruten, således de nødvendige forberedelser og ting til turen kan blive indkøbt, klargjort, testet og ikke mindst fornøden motion opnået til at gå igennem strabadserne.
Jeg tænker at det måske skal planlægges at kunne nyde det og så måske mellem 4 og 6 uger til at gå turen. Det kunne så måske være i perioden april og maj 2011.
Det må jeg se at gøre noget mere ved eller også aflive det.

Sommeren kom frem

lørdag, juni 5th, 2010

I dag skinner solen igen fra en skyfri himmel. Det er jo rigtigt dejligt at der er kommet sol og sommer med høje varme grader til os. Jeg og vi har nu rigtigt mulighed for at komme ud i det fri.
Det er også lige hvad jeg har gjort. De første dage på farten for at nå diverse opgaver her og der. Dog så afslapning med en tur til både Ishøj og Hundige havn igår. Det var dejligt at gå rundt i havnene og nyde solen og den afslappet hed, der er i disse. Ligeledes at sidde på terrassen på en restaurant og nyde en kold øl og vejret og så en lille/større sejlbåd på vej ud på havet blåt. Det kan kaldes råhygge.
Derfra videre en tur på Bakken for at nyde alle de mennesker, som havde fundet herud. Det var noget af en kontrast til havnen.
God middag på bakken og så ned og slutte af med en dejlig kop kaffe og æbleskiver.
Livet er dejligt og det er dejligt at være i nuet uden stress og jas.
Hermed er der lagt op til en god weekend til dig og dine. Hilsen Jørgen